Sidste opdatering: Onsdag samledes familien på til en badmintonturnering efterfulgt af super god grillmad. Badmintonen gik som en drøm, og jeg kom videre fra min første kamp og den næste kamp ville jeg også have vundet uden besvær. Men men men! Først skulle jeg jo lige spille i den anden pulje også - og den første kamp dér var selvfølgelig imod min fætter (badmintongeniet!) Jamen hvad er chancen?! Men jeg var jo gået videre fra første pulje, så kunne bare slappe af og tabe til ham. Men nej - jeg skulle jo lige vise, at jeg faktisk også kunne finde ud af at spille badminton... Hvad sker der så? Jeg vrider om på foden og lander hårdt på siden med et BRAAG! Ej hvor pinligt! Kampen sluttede 14-3 til min fætter, og min tante tog over som mig i turneringen (det skal lige siges, at jeg vandt over hende i første kamp - NEMT), og jeg røg selvfølgelig ud i kampen mod min kusine. Øv øv. Men en anden fætter styrtede hjem efter et par krykker, som jeg fik lov at låne og aftenen forløb med små hop og ondt i armene mens vi spiste. Da vi havde hygget færdig og klokken var omkring midnat kørte min mor mig så på skadestuen - vi havde slået fast, at det ikke var ledbåndet, men min fod var ikke hævet før nogle timer efter, så vi skulle jo lige være sikre på, at den ikke var brækket. Det var den heldigvis ikke! Så nu render jeg rundt med en forstuvet ankel - og selvfølgelig bor jeg i kælderen, så er kun på værelset, når der skal soves! Puha. Sikke en omgang. Nu er det så stuen, der ligner en bombe med alle mine krea-ting liggende omkring på sofaen.
God søndag til alle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar