mandag den 20. juni 2011

STUDENTERUGEN...

Jeps, nu er det studenterugen - bare det var mig, der blev student. Jeg var til eksamen i kemi idag, og jeg fik heldigvis 7! Puha, jeg var nervøs. Har slet ikke kunne lave noget i sidste uge pga. nervøsiteten. Men nu er det ovre, og så bliver min kusine HF-student på onsdag, så hendes gave er i fuld gang - hun er stor fan af Anders And Jumbobøger, så har fået 2 stk. ned til at lave en taske af. Billig gave, Ja tak! :-)
God studenteruge til alle!


tirsdag den 14. juni 2011

FÆRDIG...

Som i kan se, er sættekassen færdig. Igår blev eksamenslæsningen skiftet ud med tapetklip til kassen, og nu er den så færdig. 
Det kan på billedet se ud, som om den skinner, nogle steder, men det er pga. lakken, der blev sprayet på :-)

fredag den 10. juni 2011

Tapet

Så fik jeg en fin pakke med tapet fra www.papirogtapet.dk - RIGTIG flot, det er pengene værd, og overvejer allerede om jeg skulle købe en pakke mere til min sættekasse :-)
Nu skal jeg så have malet den færdig, så jeg kan begynde på tapetet.


God weekend til alle!

mandag den 6. juni 2011

TUREN GÅR TIL...

SJÆLLAND!
Dejligt med lidt luft under vingerne og sikke en modtagelse hos den gamle af Hannibal, den dejlige vuf. Man bliver jo næsten ædt, bare man kommer ind af døren :-)
Nu står den på bowlinghal imorgen med far, måske en tur på loppemarked, hvis der er et, og så hygge med de gamle imorgen aften. Skønt at holde lidt ferie fra bestillingerne og eksamenslæsningen.


Fortsat god aften til alle.

søndag den 5. juni 2011

Bedre held næste gang...

Vi kunne desværre ikke finde en ny sættekasse på Hjallerup Marked - de må være solgt. Desværre. Men jeg fik jo den ene, og den er lige nu ved at tørre efter den er blevet grundet. Senere skal den males to gange med blank, hvid maling, og så er den klar til jeg kommer hjem fra Sjælland, hvor jeg forhåbentlig har fået sendt det tapet, jeg har bestilt. 
Jeg kom dog hjem med 36 par ankelsokker i forskellige farver, en stedmorsdagsgave og en ny malebog med Disney Princesserne, som jeg bare måtte købe :-)

Fortsat god dag til alle.

lørdag den 4. juni 2011

Sol i Danmark...

Ja, det siger det hele, gør det ikke? Hvor er vejret lækkert! Torsdag var jeg med forældrene på Hjallerup Marked, hvor jeg fik købt min første sættekasse. Den er nu igang med at blive grundet og malet, og har bestilt tapet til den. Glæder mig til at se, hvordan den kommer til at se ud :-)
Typisk nok kan jeg ikke sidde i solen og være kreativ idag, da jeg selvfølgelig havde glemt solcremen på markedet. Det resulterede så i, at jeg har fået en flot lyserød "krave" og - heldigvis - en god kulør i ansigtet. Så det er i skyggen, det foregår, hvilket også er OK, da jeg skal derop igen imorgen med en veninde for at lede efter endnu en billig sættekasse til samlingen.


Kom idag til at tænke på, at jeg ikke har flere bestillinger efter den, jeg er igang med nu. Altså kan jeg nu begynde at spekulere over, hvilke farver osv. jeg selv har lyst til at flette i. Dejligt, det skal nok blive sjovt. Det ender dog som regel med, at jeg finder på et eller andet mønster, der alligevel kræver gennemtænkning, så det ser vi frem til.


Fortsat god weekend til alle.
(Beklager DIY ikke er kommet ud endnu - jeg skal lige finde ud af, hvordan det skal se ud.)

fredag den 3. juni 2011

Frisk start....

Hej til alle.
Jeg har altid gerne ville skrive dagbog, men da jeg ikke er så god til at finde en bog frem og skrive i den hver dag, tænkte jeg, at det måske kunne være smartere, hvis jeg fik en blog på nettet. Jeg er meget til genbrug, og vil selvfølgelig gerne vise min kreative sider frem, så det er blandt andet det, denne blog kommer til at handle om. 
Tak fordi I læser med. 


Nadia