lørdag den 4. juni 2011

Sol i Danmark...

Ja, det siger det hele, gør det ikke? Hvor er vejret lækkert! Torsdag var jeg med forældrene på Hjallerup Marked, hvor jeg fik købt min første sættekasse. Den er nu igang med at blive grundet og malet, og har bestilt tapet til den. Glæder mig til at se, hvordan den kommer til at se ud :-)
Typisk nok kan jeg ikke sidde i solen og være kreativ idag, da jeg selvfølgelig havde glemt solcremen på markedet. Det resulterede så i, at jeg har fået en flot lyserød "krave" og - heldigvis - en god kulør i ansigtet. Så det er i skyggen, det foregår, hvilket også er OK, da jeg skal derop igen imorgen med en veninde for at lede efter endnu en billig sættekasse til samlingen.


Kom idag til at tænke på, at jeg ikke har flere bestillinger efter den, jeg er igang med nu. Altså kan jeg nu begynde at spekulere over, hvilke farver osv. jeg selv har lyst til at flette i. Dejligt, det skal nok blive sjovt. Det ender dog som regel med, at jeg finder på et eller andet mønster, der alligevel kræver gennemtænkning, så det ser vi frem til.


Fortsat god weekend til alle.
(Beklager DIY ikke er kommet ud endnu - jeg skal lige finde ud af, hvordan det skal se ud.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar